Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Telenor sørger nu for 5G-mobildækning i området ved Dronningmølle Strand

Teleselskabet har opgraderet mastepositionen nær Villingerødvej og udstyret den med nyeste 5G-teknologi. Det betyder, at personer ved Dronningmølle Strandcamping og beboere i området vil opleve en bedre forbindelse og få et markant hurtigere internet på mobilen, det oplyser Telenor i en pressemeddelelse.

Telenor er i gang med en gennemgribende udbygning af sit mobilnetværk, der er Danmarks største, som giver endnu bedre forbindelser og højere hastigheder.

Forbedringerne kommer nu også beboere og besøgende nær Dronningmølle Strand til gode, idet mastepositionen nær Villingerødvej er blevet opgraderet med den hurtige 5G-teknologi.

”Vi er i gang med en omfattende modernisering af mobilnetværket, hvor vi udruller 5G og opgraderer vores 4G, så vi sikrer, at vi altid er et skridt foran danskernes hastigt stigende mobil- og dataforbrug. Med vores landsdækkende udbygning af netværket kommer vores kunder til at få endnu højere hastigheder og endnu bedre forbindelser både i og uden for byerne,” siger netværksekspert Jesper Mølbak fra Telenor.

5G-bussen ruller
Mastepositionen i Dronningmølle er blot en ud af mange, som bliver opgraderet med 5G-teknologien i år. Sideløbende med 5G-opgraderingen moderniserer Telenor desuden sit 4G-netværk, som fortsat benyttes af rigtig mange danskere, så kapaciteten og hastigheden også øges her.

”I de områder, hvor vi har moderniseret vores 4G-netværk og opsat 5G-udstyr, oplever vi nogle helt klare forbedringer. Dataforbruget stiger typisk omkring 30%, da der kan komme mere trafik igennem netværket, kunderne oplever højere hastigheder, og vi oplever en endnu højere tilfredshed med netværket,” siger Jesper Mølbak.

5G er den femte generation af mobilnetværket og er dermed en videreudvikling af den eksisterende 4G-teknologi til trådløse forbindelser. 5G gør det muligt at transportere langt større datamængder end tidligere, og det er derfor langt bedre rustet til at klare vores stadigt mere avancerede dataforbrug. Det vil man især kunne mærke, når man streamer eller bruger underholdningstjenester.

Faktaboks:

Tre myter om 5G
1. Er 5G nødvendigt, når 4G er så hurtigt?
Ja. 4G er godt og hurtigt, men danskernes stigende mobil- og dataforbrug betyder, at der i fremtiden bliver brug for mere kapacitet i mobilnetværket. 5G er meget hurtigere end 4G og kan også i højere grad håndtere mange enheder, der er tilsluttet på samme tid.

2. Er 5G kun nyttigt i byerne?
Nej. Selvom 5G giver gode og stabile forbindelser i områder med mange mennesker, er teknologien også meget nyttig i områder med kun få beboere. Takket være de store mængder data, der kan overføres med 5G, er teknologien også velegnet som erstatning for kobber- eller fibernetværk og kan således bruges som stabil internetforbindelse til en hel husstand.

3. Betyder 5G mere stråling?
Nej. Da 5G er mere effektivt end tidligere generationer i mobilnetværket, reduceres den samlede stråling. Vi vil til enhver tid sikre, at strålingsniveauet fortsat til at ligge langt under de grænseværdier som sundhedsmyndighederne fastsætter, når 5G-nettet er fuldt udbygget. Det er desuden Sundhedsstyrelsens vurdering, at man ikke skal være bekymret for sit helbred, når man bruger 5G eller anden trådløs teknologi.

Seneste nyheder:

Tip os!