Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

THOK henter flot medaljehøst til DM i sprint-orientering

ORIENTERINGSLØB: Søndag blev der afholdt danmarksmesterskaber i sprintorientering i Odense midtby. Emil Øbro fra Tisvilde Hegn Orienteringsklub, der netop er blevet udtaget til at løbe VM i sprint senere denne måned, løb med bronzen i H21 klassen.

I H21 skulle deltagerne tilbagelægge 4,28 km og finde 24 poster undervejs, og konkurrencen var utrolig hård. Kun 16 sekunder skilte Emil Øbo fra guldvinderen Jacob Edsen. Med den præstation er Emil klar til VM i sprint, som afholdes på hjemmebane i Trekantområdet.

Tirsdag d. 28. juni skal Emil løbe knock out-sprint i Fredericia, og torsdag d. 30. juni stiller han stiller op til den individuelle sprint i Vejle.

Også mange af de øvrige løbere fra Tisvilde Hegn Orienteringsklub klarede sig godt ved danmarksmesterskaberne i sprintorientering. Der var guld til Erin Nielsen i D40, Lena Wraa i D60, Thomas Greve Jensen i H50 og Keld Johnsen i H70. Og så var der bronze til Tobias Olloz i H18 og Leif E. Larsen i H70.

Både Keld Johnsen og Leif E. Larsen var på podiet igen dagen efter, da der blev afholdt sprintstafet. Her stillede de to herrer op på hold sammen med Bente Madsen – og det blev til guld i klassen D/H60.

Seneste nyheder:

Tip os!