Thornæs Destilleri inviterer til whisky, gin og snaps

KAGERUP: Fredag den 23. februar inviterer gården Falkendal indenfor i deres destilleri.  Det første destilleri i Nordsjælland, der fokuserer på produktion af dansk single malt whisky. Det er Thornæs Destilleri, der udover whisky, også fremstiller en række andre spiritusprodukter så som gin og snaps, i det rustikke og charmerende destilleri.

Til dette skræddersyede arrangement skal vi have et unikt indblik i de arbejdsprocesser, der skal til for at kunne forvandle vand, gær og malt til whisky. Og mens der fortælles om den øvrige produktion, herunder hvordan krydderier, urter og frugt bliver til gin, snaps og brandy, starter vi med en lille smagsprøve på rå sprit.

Vi kommer også på rundvisning i destilleriet med de smukke kobberkedler og ser de mange typer af tønder, mens vi bliver klogere på, hvorfor kedlerne er lavet af kobber og hvordan træfadene virker på rå spritten.

Efterfølgende får vi en guidet smagning af et aktuelt udvalg af fire produkter, primært gin og whisky, mens vi bliver guidet igennem produkternes udtryk, smagsnoter og serveringsforslag.

Afslutningsvis vil der være mulighed for at købe lidt godt med hjem fra destilleriets gårdbutik – til specielle fredagspriser. Så kom med til en helt særlig aften på Thornæs Destilleri og få et indblik i processer og fremstilling samt smagning af op til flere af destilleriets produkter.

Læs mere

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?