Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Ti bilister kørte for hurtigt: Bil beslaglagt hos vanvidsbilist

LEJRE: Lørdag aften havde politiet taget en laserhastighedsmåler i brug på Blakledsvej, Vester Såby, for at kontrollere bilisternes hastighed under kørsel gennem et tættere bebygget område, hvor byzone-tavler klart angiver, at højst tilladte hastighed er 50 km/t. Det havde flere bilister svært ved at overholde – og en enkelt kvalificerede sig til titlen vanvidsbilist – og tidligere bilejer.

Hastighedsmålingen blev gennemført i tidsrummet kl. ca. 20.20 – 21.20 og medførte, at en vanvidsbilist blev afsløret.

Kl. 21.20 blev en 28-årig mand fra Store-Merløse målt til at køre i sydlig retning med ikke mindre end 107 km/t i byzonen, således at han kørte mere end det dobbelte af den tilladte hastighed. Da den hurtige bilist var blevet sigtet for hastighedsovertrædelsen, gjorde politiet ham bekendt med, at hans personbil straks ville blive beslaglagt med henblik på senere konfiskation i forbindelse med en dommers afgørelse af hastighedssagen.

Den 28-årige protesterede over beslaglæggelsen af bilen, hvorfor en dommer nu skal se nærmere på grundlaget herfor. Trods protesten blev hans personbil bugseret væk fra stedet, hvor politiet standsede den.

Politiet inddrog desuden den 28-åriges førerret, hvilket betyder, at han ikke længere må være fører af et køretøj, som kræver et kørekort.

Kort forinden – kl. 21.00 – blev en 67-årig kvinde fra Hvalsø i en personbil målt til at køre med mindst 89 km/t på strækningen, hvor højst tilladte hastighed var 50 km/t. Hun kan ud over en stor bøde sammen med et pligtigt bidrag på 500 kr. til Offerfonden også forvente en påstand om en betinget frakendelse af kørekortet, hvilket i givet fald vil betyde, at hun skal aflægge både en teori- og køreprøve for at kunne beholde førerretten.

De sidste otte bilister blev målt til forskellige hastigheder i intervallet 66-80 km/t, så de kan alle hver især ud over en bøde også forvente at få et klip i kørekortet tillige med det pligtige bidrag på 500 kr. til Offerfonden.

Alle sigtede bilister kan nu således forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af deres hurtige kørsel ad Blakledsvej i sydlig retning lørdag aften.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce