Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Tibetsag: To politiledere fortsat tiltalt for falsk forklaring i retten

TIBET: Statsadvokaten i København fastholder tiltalen mod to politiledere fra Københavns Politi. De er tiltalt for at afgive falsk forklaring for retten i forbindelse med Tibet-sagen, da de blev afhørt om det kinesiske statsbesøg i 2012.

Sagen kommer dermed for retten igen. De to politiledere blev anmeldt og undersøgt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed første gang i 2015. DUP konkluderede dengang, at der uden sagligt grundlag blev grebet ind over for demonstranter i forbindelse med det kinesiske besøg, og at der i den efterfølgende retssag ikke blev givet et korrekt billede af, hvad der rent faktisk skete.

Det var Statsadvokaten i København enig i, og i 2018 blev der rejst tiltale mod de to politiledere for falsk forklaring. Sagen blev dog udsat, fordi der kom nye oplysninger frem, der førte til, at en ny kommission blev nedsat, Tibetkommissionen II. Sideløbende med kommissionens arbejde har Den Uafhængige Politiklagemyndighed gennemført endnu en undersøgelse af sagen.

På baggrund af Politiklagemyndighedens supplerende efterforskning samt oplysningerne i den nye beretning fra kommissionen, der udkom 28. marts i år, har Statsadvokaten i København vurderet, om der stadig var grundlag for en straffesag mod de to politiledere.

»Vi er efter en grundig gennemgang nået frem til, at grundlaget for vores afgørelse ikke har ændret sig. Nu er efterforskningsmaterialet endnu mere omfattende, og det er stadig vores vurdering, at der er grundlag for at rejse tiltale for falsk forklaring i forbindelse med afhøringen i byretten i august 2013 under den sag, der var anlagt af demonstranter mod Københavns Politi. Den supplerende efterforskning har heller ikke givet anledning til en ændret vurdering for de øvrige personer, der har været omfattet af Politiklagemyndighedens behandling af Tibetsagen,« siger Statsadvokaten i København, Lise-Lotte Nilas.

Sagen bliver nu sendt til Københavns Byret. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår den begynder.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce