Annonce

Annonce

Tilbud målrettet børn og unge: Få hjælp til at smide de ekstra kilo

Artiklen fortsætter efter annonce.

Artiklen fortsætter efter annonce.

GRIBSKOV: Jump4fun er et tilbud målrettet børn og unge som kæmper mod overvægt eller som måske mangler lidt støtte til at indtræde i foreningslivet. Tilbuddet har åbnet på for den nye sæson i henholdsvis Græsted Gymnastik og Helsinges Bokse Team.

Holdene er netop lige startet op, og det er muligt at melde sig til.

I Gribskov er der to Jump4fun-hold: Græsted Gymnastik træner hver tirsdag i Gribskovhallens hal 2, mens Bokse Team Helsinge træner i kampsportscenteret Kampus i Helsinge, også om tirsdagen. Begge startede sæsonen med første træningsdag d. 3. januar.

Du kan læse mere om tiltaget her: Jump4fun i Gribskov Kommune.

Hop for sjov
Jump4fun er et landsdækkende idrætstilbud som også findes i Gribskov Kommune. Det har eksisteret siden 2013.

“Vi har sløjfet konkurrenceelementet og niveauinddelingen. Det giver øget trivsel, styrket selvværd og større bevægelsesglæde. Som deltager på et Jump4fun-hold er man med på det niveau, man har. Man behøver ikke at kunne noget i forvejen, når man starter”, forklarer Jump4Fun på sin hjemmeside.

Jump4fun henvender sig ikke kun til børn og unge, der kæmper med overvægt, men også til børn, der har haft svært ved at finde til rette i foreningslivet.

“Vi har flere børn, som vælger at gå på holdet i flere år. Og så har vi børn, som vi hjælper videre til andre idrætstilbud. Jump4Fun handler først og fremmest om at give børnene en glæde ved at bevæge sig sammen med andre børn”, lyder det fra Jump4Fun i en udsendt pressemeddelelse.

En typisk lektion tager en time, og det er ikke forventet, at de unge skal præstere noget bestemt.

“Det handler om fællesskab og bevægelsesglæde i trygge rammer uanset niveau”, siger Tina Devald, der er Jump4Fun-projektmedarbejder i DGI Nordsjælland.

Foto: Jump4Fun/DGI.

Tilmeld dig her

I Helsinge trænes der hver tirsdag fra kl. 16.30-17.30.

Sted: Kampsportscentret i Helsinge, Skovgårdsvej 15, 3200 Helsinge.

Pris: 400,- kr for en sæson.

I Græsted trænes der hver tirsdag fra 17.00-17.55.

Sted: Gribskovhallen, hal 2, Larsensvej 15b, 3230 Græsted.

Pris: 400,- kr. for en sæson fra september til juni.

Fakta
Jump4fun er et samarbejde mellem DGI, Julemærkefonden, kommuner og idrætsforeninger.

Det henvender sig til unge i alderen 6-16 år, og der arbejdes helhedsorienteret på at skabe et godt træningstilbud til børn og unge, der ikke er vant til at motionere med fokus på at få sved på panden, have det sjovt og derigennem skabe bevægelsesglæde og øget selvværd.

Jump4fun-hold fungerer som et hvilket som helst andet hold i en idrætsforening og findes i dag i mange forskellige steder, fx i gymnastikforeninger, svømmeklubber, kampsportsforeninger og fodboldboldklubber.

Jump4fun findes nu som et tilbud i 75 lokale idrætsforeninger i 40 af landets kommuner.

Faktatekst: DGI

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Annonce

Annonce

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce

Annonce