Annonce

Annonce

Tilmelding åben: Løb med i Kronborgstafetten

Artiklen fortsætter efter annonce.

Artiklen fortsætter efter annonce.

HELSINGØR: Find tre venner eller familiemedlemmer og deltag i en ganske særlig stafet rundt om Kronborg til sommer. Tilmelding er netop åbnet til det efterhånden traditionsrige sommerløb Kronborgstafetten som afholdes 8. juni.

Den har været aflyst de seneste år. Men til sommer vender Kronborgstafetten tilbage, og nu kan alle helsingoranere, erhvervsdrivende og alle andre løbeglade melde sit hold til hele Helsingørs løbefest.

Startskuddet lyder torsdag 8. juni 2023 kl. 18 ved Kulturværftet og M/S Museet for Søfart, hvorefter turen går rundt om Kronborg Slot.

Fællesskab og socialt samvær
Kronborgstafetten er Helsingørs store samlende stafetløb, der sætter fokus på fællesskab, sundhed og velfærd for alle i hele Helsingør Kommune og omegn.

Foto: Kronborgstafetten.

I 2019, da stafetten senest blev afholdt, var der over 3.000 deltagere, der først løb og derefter spiste og hyggede med kollegaerne og de andre deltagere.

Fire til et hold
Stafetholdene til Kronborgstafetten består af fire personer, som starter fælles og løber i halvanden time. Holdets deltagere skiftes til at løbe en omgang, og holdets samlede antal omgange registreres. Holdet der efter 90 minutter har tilbagelagt flest omgange på den 2 km lange rute rundt om Kronborg Slot har vundet.

“Men Kronborgstafetten er meget mere end konkurrence. Det er kulturhistorie, socialt samvær, netværk og nærvær. Det er fællesspisningen et godt eksempel på. Her kan deltagerne efter løbet sætte tænderne i lækker mad og få styr på væskebalancen i baren, mens de hygger sig med hinanden”, lyder det i en udsendt pressemeddelelse.

Arrangør er Helsingør Ski- og Orienteringsklub sammen med Helsingør IF Atletik og DGI Nordsjælland.

Mad til stafetten
Det bliver den socialøkonomiske virksomhed Cafe Kadetten, der laver maden, som man kan bestille til årets Kronborgstafet.

De disker op med en menu bestående af økologisk karrycouscous med sprødt sommergrønt, feta, urter og Kadettens hjemmebagte surdejsbrød.

Hele herligheden kan bestilles med langtidsstegt gris fra Grambogård eller økologisk mozzarella med honning og knas. Kadetten sælger også øl, vand, vin, kaffe og hjemmebagt kage.

Startede i 2010
Kronborgstafetten blev i 2010 afholdt for første gang i en mindre udgave under samme navn. Det var et hyggeligt arrangement, som dog ikke blev gentaget, før fire år senere, hvor stafetten vendte tilbage i en større og mere ambitiøs udgave.

Helsingør IF Atletik, Helsingør Ski- og Orienteringsklub og DGI Nordsjælland håber alle at få opbakning fra borgere og erhvervslivet i Helsingør til at gøre Kronborgstafetten 2023 til en god og stærk begivenhed i Helsingør både i år og årerne fremover.

Tilmelding og betaling
Ønsker man at deltage koster det 999,- for at 4-personers stafethold.

Det er også muligt at tilkøbe forplejning både til deltagere og heppere.

  • Ønsker man at tilkøbe forplejning, sker dette sidst i tilmeldingen.
  • Forplejning koster 120,- kr. pr. deltager.

Det er ikke muligt at tilkøbe forplejning på selve løbsdagen, men det er tilladt at medbringe egen mad og drikke, hvis man ønsker det. Det er også muligt at købe købe øl, vand, vin, kaffe og hjemmebagt kage på stævnepladsen.

Tilmelding til Kronborgstafetten 2023 kan ske her: https://www.sportstiming.dk/event/11957

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Annonce

Annonce

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce

Annonce