HILLERØD: To 15-årige piger, med alt for lange fingre, skulle have stoppet mens legen var god da de var på tyvetogt i Hillerøds butikker.
De to piger blev snuppet i Bilka, mandag eftermiddag kl. 16.50, efter at de havde fyldt varer i lommerne inde i butikken.
Ved den rutinemæssige visitation blev der også fundet varer fra ‘Glitter’ og fra ‘The Body Shop’, og optællingen viste tyvekoster for ialt 3.017 kroner.
De to piger fik en køretur på bagsædet af en patruljevogn, inden deres forældre kunne afhente dem på Hillerød Politigård.
Pigerne slipper dog ikke nemt over deres tyvetogt, idet kommunen er underrettet og nu skal pigerne igennem et længere forløb i det sociale system, så de fremover holder sig på dydens smalle sti.