Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

To anholdt efter overfald i Vejle

VEJLE: Sydøstjyllands Politi har anholdt to formodede gerningsmænd til et overfald, som blev begået i en lejlighed på Nørretorv i Vejle i går, mandag den 14. marts 2022. De to mænd forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding i eftermiddag, sigtet for forsøg på manddrab.

Sydøstjyllands Politi reagerede i går omkring kl. 18.00 på en anmeldelse om, at en 32-årig mand var blevet overfaldet i en lejlighed i Vejle. Det viste sig, at den 32-årige mand, som kommer fra Vejle, var kommet til skade som følge af overfaldet og han blev derfor kørt til sygehuset for at blive tilset for sine skader – den 32-årige er uden for livsfare.

’Vi indledte straks en efterforskning for at klarlægge forløbet og som blandt andet ledte os til de to formodede gerningsmænd,’ siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Efterforskningscentret i Sydøstjyllands Politi,’ De to formodede gerningsmænd og den 32-årige kender hinanden, men hvad der ligger bag overfaldet må den videre efterforskning nu afdække.’

De formodede gerningsmænd er begge 29 år og kommer fra Vejle. Grundlovsforhøret forventes begæret afholdt for lukkede døre.

Sydøstjyllands Politi har været til stede på adressen, hvor der blandt andet er blevet gennemført tekniske undersøgelser.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce