Kriminalmagasinet Politirapporten

To anholdt for hashlager

HELSINGØR: Betjente fra Københavns Politi slog fredag til mod en adresse i Kokkedal, her fik betjentene beslaglagt ialt 206 kilo hash og et ægtepar er anholdt.

Hashen lå nærmest overalt da narkobetjentene slog til. (Foto: Københavns Politi)

Efterforskere fra Task Force Pusherstreet, Københavns Politi, havde en formodning om at der på en adresse i Kokkedal befandt sig en større mængde hash.

Det viste sig at være korrekt, og politiet mener at hashen skulle videre til Pusherstreet.

– Vi fandt en meget stor mængde hash. I en plastkasse i bryggerset fandt vi omkring 62 kilo hash gemt, og desuden fandt vi cirka 144 kilo hash, der nærmest var kastet ind i et udhus, fortæller politikommissær Steffen Thaaning Steffensen fra Københavns Politi i en pressemeddelese.

En 34-årige mandlig beboer på adressen blev straks anholdt ved ransagningen. og hans hustru, en 36-årig kvinde, blev anholdt på hendes arbejdsplads i København.

Det anholdte ægtepar er sigtet for overtrædelse af straffeloven for besiddelse af de i alt 206 kilo hash.

De bliver fremstillet i Dommervagten i København i løbet af lørdag, med krav om varetægtsfængsling.

– Vi er meget tilfredse med gårsdagens aktion. Det er vores målsætning at ramme både købere, sælgere og leverandører, og med beslaglæggelsen mener vi at have forhindret over 200 kg hash i at nå Pusherstreet, siger Steffen Thaaning Steffensen i pressemeddelesen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce