Seneste nyheder:

TV Nordkysten

To biler kollideret i Gilleleje

GILLELEJE: Søndag eftermiddag kolliderede to biler i det velkendte kryds, Bonderupvej – Nakkehoved Strandvej – Industrivej. Ingen kom noget alvorligt til ved ulykken.

Toyotaen endte her på græsplænen hos Gilleleje Vaskeri, men heldigvis skete der ingen personskade. (Foto:AA)

Ulykken skete omkring kl. 12.25, og blev formentlig udløst ved en Toyota Picnic overtrådte sin ubetingede vigepligt, og ramte ind i en VW Golf på Bonderupvejen.

Toyotaen kom ad Nakkehoved Strandvej, og skulle angiveligt fortsætte lige ud og ind på Industrivej.

Det dårlige vejr har muligvis skylden for at en sølvfarvet VW Golf, kørende på Bonderupvejen ud af fra Gilleleje og mod Nødebo, blev overset af Toyotaens fører.

Den sølvfarvede VW Golf er her skubbet ned ad Industrivej, og ind til siden af brandfolkene. (Foto: AA)

Begge biler led en del skade, og Toyotaen endte helt nede på græsset ved Gilleleje Vaskeri, efter at have nedlagt skiltene på sin vej.

Den lille VW Golf blev slået ud af kurs, og endte med at nedlægge midterhellen på Industrivej, hvor bilen så sad fast.

Der blev afsendt to ambulancer til stedet, men der skal ikke være tale om nogen personskade ved uheldet, udover ømhed i nakke og ryg.

 

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com