HILLERØD: Det endte med et ordentligt brag og en totalskadet bil, da en lokal kvinde, midt i 80’erne, ikke overholdt sin vigepligt.
Kvinden kom kørende i sin Chevrolet ad Frederiksværksgade, men overså enten sin ubetingede vigepligt eller den tværgående trafik, i krydset ved Nordhøjvej.
Alarmen indløb hos Hillerød Brandvæsen kl. 14.03, og Indsatsleder samt HSE røg straks afsted mod uheldsstedet.
Kvinden, som er midt i 80’erne, havde ikke overholdt sin vigepligt og var kørt direkte ud foran en ældre mand i en Toyota, manden havde ikke haft en chance og var kørt direkte ind i kvindens førerdør.
Heldigvis var den mandlige bilist lokalkendt, og havde holdt sin hastighed på 60 km/t. Dette gjorde at der ikke skete den store personskade ved ulykken, ligesom der ikke var nogen fastklemte i bilerne.
Den ældre kvinde havde det dog ikke godt efter uheldet, og blev derfor taget med til et check på Hillerød Akutmodtagelse.
Kvinden havde også sit barnebarn med i bilen, men barnet slap heldigvis fysisk uskadt fra ulykken, og blev afhentet af pårørende på uheldsstedet.