Kriminalmagasinet Politirapporten

To biler ødelagt: Bil udbrændte på Gilleleje Station

GILLELEJE: Natten til fredag kl. 01.13 blev der slået alarm til 1-1-2 om ild i en bil på Gilleleje Station, ved brandvæsnets ankomst var bilen fuldstændig overtændt.

Bilen stod parkeret på skrå-parkeringen og var omspændt af flammer, samtidig var en VW Up som stod parkeret ved siden af også tæt på at antænde af varmen fra den brændende bil.

Brandfolkene gik løs på ilden som hurtigt kom under kontrol, dog måtte der benyttes skum for at få slået ilden ned idet udsivende brændstof blev ved med at gen-antænde under bilen.

Der blev på brandstedet bemærket en række omstændigheder som gjorde branden mistænkelig, bla. er der mistanke om at den udbrændte bil, en Audi, er blevet sat i brand bevidst.

Ligeledes så det ud til at nabobilen havde fået knust ruder, men hvad der præcist udløste nattens kraftige brand skal nu undersøges af politiets teknikere.

I april måned brændte to Audi’er i løbet af blot syv minutter og indenfor blot 150 meters afstand – om den afbrændte Audi er et nyt offer i den forbindelse er endnu ukendt.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)