Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

To engangsgrille startede brand på p-plads

Mandag aften måtte Gribskov Beredskab rykke ud med køretøjer fra brandstationen i Gilleleje, efter alarm om brand på p-pladsen/udsigtspunktet i Rågeleje.

Ilden var ret så kraftig, og muligvis ville ilden kunne antænde buske og græs på skråningen og dermed sprede sig til et større område.

Brandkøretøjerne var hurtigt fremme, og her viste det sig at det brændte kraftigt i de to opsatte affaldsstativer, lige ved bænkene på udsigtspunktet.

Ilden var hurtigt slukket med en enkelt højtryksslange, og ilden havde ikke nået at sprede sig – men affaldsstativerne er efterladt noget amputerede.

Brandårsagen var hurtigt fundet, nogen havde tidligere på dagens hygget med et par engangsgrille på stedet og ikke fået slukket grillene ordentligt før de var blevet smidt i affaldsstativet.

Her havde gløder i kullene fået sat ild på affaldsstativerne og indholdet. Der er intet som tyder på at nogen har gjort det med vilje.

Husk, sluk din engangsgrill ordentligt med masser af vand, smid den aldrig ned i affaldsspandene og sluk den aldrig ved brug af sand. Den bedste slukning er at sænke grillen ned i havet i et par minutter – så er der ikke længere noget der kan brænde.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
Selv efter slukningen lå der små gløder tilbage i grillen – men de blev effektivt slukket. (Foto: Allan Andersen)
Begge stativer blev grundigt ødelagt af ilden. (Foto: Allan Andersen)

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg