Seneste nyheder:

TV Nordkysten

To frikendt for afpresning

VEKSØ: To unge mænd i 20’erne er frikendt for afpresning, men den ene blev dog dømt for vold mod en mand fra Veksø. Forhistorien er unægtelig noget bizar.

Det lykkedes to mænd at blive frikendt for afpresning af en mand fra Veksø – men en blev dømt for vold mod ofret. (Modelfoto)

De to mænd, 24-årig mand fra Frederikssund og en 27-årig mand fra Ballerup, stod tiltalt for afpresning mod en mand fra Veksø.

Afpresningen skete d. 25. juni, 2012, hvor Veksø-borgeren blev afhentet af den sigtede 27-årige mand fra Ballerup og kørt til Lyngby Storcenter, hvor der ‘skulle laves nogle penge’.

Den 24-årige mand stødte til i Lyngby Storcenter.

Den 24-årige og den 27-årige mand fik udleveret Veksø-borgerens sygesikringsbevis, bankkort og kørekort ved, ifølge anklagerens fremstilling, ‘stiltiende tvang’.

Herefter blev der forsøgt at indkøbe bla. mobiltelefoner og computere i Veksø-borgerens navn, men det mislykkedes grundet en spærring af hans navn.

Efter de mislykkede indkøb i Lyngby Storcenter, så udsatte den 27-årige mand fra Ballerup sit offer for vold af særligt rå, brutal og farlig karakter, idet han knaldede en knytnæve i ryggen på sit offer og her havde et nøglebundt fungeret som knojern. Han sparkede også sit offer under volden mod ham.

Anklageren måtte dog strække våben i retten, idet ofret selv beskrev de to sigtede som hans venner, ihvertfald frem til de mislykkede indkøb i Lyngby Storcenter, og at han ikke på det tidspunkt havde været bange for dem, ligesom de ikke havde truet ham til at udlevere kørekort, bankkort og sygesikringsbevis.

Med den forklaring holdt sagen ikke for anklageren vedrørende afpresningen og derfor blev begge mænd pure frikendt for det.

Derimod kunne den 27-årige mand indkassere fire måneders fængsel for sin vold mod Veksø-manden, og den 27-årige besluttede at modtage dommen på stedet.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com