To hårdt kvæstet i solouheld

VEKSØ: Det var angiveligt en helt vanvittig kørsel, som udløste et voldsomt solouheld på Hovevej, tæt på krydset ved Jægerbakken, kort før kl. 17.30. To unge mænd blev hårdt kvæstet ved ulykken.

Ved ulykken rullede bilen flere gange rundt, og de to unge mænd blev begge alvorligt kvæstet. (Foto: Allan Andersen)

Ifølge politiets indsatsleder, så skete ulykken da bilen med de to unge mænd forsøgte en helt vanvittig overhaling.

Bilen kom fra Hove, med retning mod Veksø, da føreren af bilen forsøgte en voldsomt hasaderet overhaling i svinget ved Jægerbakken, Veksø.

Trods dobbelte fuldt optrukne linier, samt et uoverskueligt sving, så drønede bilen udenom en række biler.

Under overhalingen mistede føreren så kontrollen over bilen som rullede mindst to gange rundt, lykkeligvis blev ingen andre biler involveret i ulykken.

De to unge mænd er begge svært tilskadekomne, og bragt til RH Traume ifølge Politirapporten.nu’s oplysninger.

Deres tilstand og alder er endnu ukendt, men politiets indsatsleder oplyser at der formentlig er tale om to unge mænd i alderen 18 – 25 år.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

Annonce