SYDSJÆLLAND: Torsdag aften klokken 20.44 standsede politiet en 26-årig mand fra Guldborg, som kom kørende på knallert ad Stubbekøbingvej ved Nørre Alslev.
Knallerten blev testet på et rullefelt, hvor det viste sig, at den kunne køre hurtigere end tilladt.
Den 26-årige blev herefter sigtet for at køre på en ulovlig knallert.
Klokken 21.35 var det en 15-årig dreng, der blev standset på knallert på Østre Boulevard i Nakskov, hvor han kom kørende på knallert, men uden styrthjelm.
Den 15-årige havde ikke knallertkørekort og blev sigtet for kørsel uden førerret og for at køre uden styrthjelm.
Hans knallert blev også taget med til undersøgelse for, om den er konstruktivt ændret.