Seneste nyheder:

TV Nordkysten

To kvæstet i sammenstød i Dragstrup

To biler blev totalskadet, da en kvindelig bilist ville svinge til venstre på Hillerødvejen, ved Gartneriet Mortensen. Det havde en mandlig bilist overset, og buldrede ind i den holdende kvinde.

Alt for mange bilister tager ikke hensyn, når de passerer et uheldssted.

Uheldet skete kl. 09.30 på Hillerødvejen, udfor Gartneriet Mortensen ved Dragstrup. De to bilister stødte sammen da den ene bil, en Nisssan Primera ført af en kvinde ville svinge til venstre ned ad vejen til gartneriet, og der i samme øjeblik kommer en Toyota Starlet, ført af en mand og rammer bagenden på kvindens bil, i højre hjørne.

Den mandlige bilist havde formentlig fejlberegnet afstanden mellem kvindens bil og autoværnet, der var ganske enkelt ikke plads til hans lille Toyota Starlet, og det udløste kollisionen.

Lykkeligvis var ingen af de tilskadekomne fastklemte, og kollisionen skete da også med moderat fart, men alligevel rigeligt til at totalskade begge biler.

Begge førere af bilerne blev i ambulancer kørt til Hillerød Hospital, men skulle være sluppet med mindre skrammer og knubs.

Politiet regulerede trafikken på stedet

Politiet har måtte dirigere trafikken gennem et spor, idet den ene kørebane var helt spærret. Også akutlæge har været på stedet, samt ambulancer og brandsprøjten fra brandstationen i Gilleleje, sidstnævnte for at få rydder op efter uheldet.

Hillerødvejen fra Gilleleje var totalt afspærret i en halv times tid og der holdt lange køer af biler som ventede på at komme forbi.
Efter de kvæstede var kørt fra stedet, kunne trafikken ledes forbi uheldsstedet i et spor, som blev reguleret af betjentene.

Alt for mange bilister kunne dog ikke finde ud af at sænke farten, og det udløste flere farlige situationer for mandskabet på uheldsstedet, idet der blot var et kort stykke frit imellem autoværnet og en af de smadrede biler.

Kort før kl. 11.00 var der ryddet så meget på uheldsstedet, at trafikken igen kunne køre forbi normalt.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com