Seneste nyheder:

TV Nordkysten

To mænd bankede løs på hinanden med slagvåben 

HOLBÆK: Lørdag aften kl. 20.17 fik politiet via alarm 112 melding om, at to mænd havde været i slagsmål med hinanden på Bjergmarken, Holbæk, og at den ene af dem befandt sig på skadestuen.

Politiet fik på skadestuen kontakt til en 44-årig mand fra Holbæk, der blev behandlet for lettere kvæstelser efter et slagsmål med en anden, der blev identificeret som en 39-årig mand fra Svinninge.

Den 39-årige fik politiet også kontakt til, hvorefter han også kom til skadestuen til behandling også for lettere kvæstelser i anledning af slagsmålet med den 44-årige.

Politiet fik klarlagt, at de mænd var røget i slagsmål på grund af uenighed om en kvinde, og i forbindelse med slagsmålet havde de to parter hver især slået på hinanden med diverse slagredskaber, så de var kommet lettere til skade.

Ved efterfølgende ransagninger på de steder, hvor de to parter havde haft adgang, fandt politiet en jernstang og et bat, som blev beslaglagt som bevis i sagen i forbindelse med overtrædelse af bestemmelserne om grov vold i straffeloven.

De parter blev efter afsluttet skadestuebehandling begge anholdt og sigtet for grov vold under brug af slagredskaber mod hinanden tidligere på aftenen i Bjergmarken.

Begge blev løsladt næste formiddag, da de var blevet afhørt til sagen, som ifølge en nærmere vurdering af de konkrete omstændigheder ikke havde grundlag for fremstilling i grundlovsforhør med henblik på eventuel varetægtsfængsling af nogen af parterne.

De kan derfor begge forvente at høre nærmere fra politiet, når slagsmålet skal finde sin strafferetlige afgørelse.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com