Kriminalmagasinet Politirapporten

To mænd dømt for rambuktyveri

KØBENHAVN: Københavns Byret har torsdag idømt to mænd på henholdsvis 38 og 43 år tre års fængsel hver for to rambuktyverier.

De to mænd er dømt for indbrudstyveri af særlig grov beskaffenhed ved den 8. marts 2021 at have kørt en bil ind i Jorcks Ure og Diamanter i Indre By, hvorefter de stjal en række smykker.

Derudover blev de dømt for et tilsvarende rambuktyveri mod Illum i Indre By den 12. maj 2021, hvor de ligeledes kørte en bil ind i butikkens indgangsparti og stjal flere dyre ure.

De tiltalte blev ligeledes dømt for brugstyveri af de biler, der blev brugt i forbindelse med rambuktyverierne, og brugstyveri af en knallert, som de flygtede på efter tyveriet i Illum.

De to mænd, som har været varetægtsfængslet siden den 28. oktober 2021, ankede begge på stedet.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.