To mænd fremstilles i grundlovsforhør for knivdrab

Mændene er sigtet for drabet på en 23-årig mand mandag aften ved Søndervangshallen.

Efterforskningen af sagen, hvor en 23-årig mand mandag aften mistede livet efter at være blevet ramt af knivstik ved Søndervangshallen i Birkerød, har ført til, at Nordsjællands Politi i går aftes har anholdt og sigtet yderligere to mænd.

De to mænd, som er henholdsvis 19 og 21 år, er i forvejen kendt af politiet for at være en del af det kriminelle miljø i Birkerød.

De vil blive fremstillet i grundlovsforhør i dag onsdag ved Retten i Lyngby klokken 13.00. Anklagemyndigheden vil begære retsmødet afholdt for lukkede døre.

Nordsjællands Politi har tidligere haft anholdt tre øvrige mænd. Disse er alle løsladt uden fremstilling, sigtelserne mod dem er dog opretholdt.

Under hensyntagen til efterforskningen har Nordsjællands Politi ikke yderligere oplysninger eller kommentarer til sagen.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: To mænd fremstilles i grundlovsforhør for knivdrab

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?