Kriminalmagasinet Politirapporten

To mænd i voldsomt slagsmål: Mand slået med totenschlæger

Tirsdag morgen kl. 06.15 fik politiet via alarm 112 melding om, at den ene af to påvirkede mænd, der havde været i slagsmål med hinanden, nu løb rundt på Havnegade i Nykøbing Sj. og måske medbragte en totenschlæger.

Et par patruljer kørte til området, hvor politiet fik kontakt til en lettere spiritus-/narkopåvirket, 35-årig mand fra Nykøbing Sj., som oplyste at være blevet slået i hovedet et par gange med en totenschlæger, som en bekendt var i besiddelse af.

De havde begge opholdt sig på den 35-åriges bopæl, men den bekendt var pludselig blevet voldelig og verbalt truende over for den 35-årige.

Efter volden var den bekendte flygtet fra stedet, men politiet fandt ham på en parkeringsplads ved et supermarked på Madvigs Plads.

Den bekendte var også påvirket af spiritus og blev identificeret som en 26-årig mand fra Korsør, der var i besiddelse af en totenschlæger.

Den 26-årige blev anholdt kl. 07.05 som mistænkt for grov vold mod den 35-årige, som blev sendt på skadestuen for at blive undersøgt for eventuelle skader som følge af volden.

Den anholdte blev bragt til politistationen i Roskilde til afrusning og efterfølgende afhøring i voldssagen og overtrædelse af våbenlovgivningen i forhold til totenschlægeren. Politiet vil herefter tage stilling til, hvad der videre skal ske med den 26-årige mand, når den uopsættelige efterforskning er afsluttet.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce