Seneste nyheder:

TV Nordkysten

To mænd stukket med kniv i Horsens

HORSENS: Sydøstjyllands Politi modtog torsdag aften omkring kl. 20.30 anmeldelse om knivstikkeri på Åboulevarden i Horsens.

Flere patruljer blev sendt til stedet, og her erfarede politiet, at det var to mænd fra Horsens på henholdsvis 20 og 22 år, der var blevet stukket med en kniv. De to mænd, der kender hinanden i forvejen, er uden for livsfare.

Gerningsstedet blev hurtigt afspærret, og der blev foretaget grundige undersøgelser i området med hunde og kriminalteknikere, ligesom der også blev gennemført indledende vidneafhøringer.

Sydøstjyllands Politi har endnu ikke foretaget anholdelser i sagen, og den igangværende efterforskning skal nu klarlægge hændelsesforløbet, hvem der står bag, samt hvad et muligt motiv kan være.

Den indledende efterforskning peger på, at det har været en gruppe på mellem 3-5 personer, som har været involveret i hændelsen.

I den seneste tid har der været andre lignende hændelser i Horsens, og Sydøstjyllands Politi er i forbindelse med efterforskningen af hændelsen i går aftes opmærksom på, om der måtte være en relation til disse.

Ved du noget?
Sydøstjyllands Politi opfordrer alle, der har set noget eller sidder inde med oplysninger om hændelsen til at kontakte politiet via 1-1-4.

Skriv en kommentar

Tip os!

Powered by Vejreti.com