Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

To mænd tiltalt for drabsforsøg: Skød ind gennem vindue til Restaurant Panino

Et enigt nævningeting ved Retten i Nykøbing F. idømte fredag den 35-årige Nicklas Jørn Tygesen fem års ubetinget fængsel, og den 27-årige Nicklas Christian Stefansen fire års ubetinget fængsel.

Den 22. januar 2023 ca. kl. 19.20 blev der affyret to skud mod Restaurant Panino i Jernbanegade i Nykøbing Falster. Det ene skud ramte vinduets bundramme, mens det andet skud gik gennem ruden og lavede anslagsmærke på en disk i nærheden af indgangen til restauranten. Der var gæster og ansatte i restauranten, men ingen mennesker blev ramt.

Fredag blev to mænd, den 35-årige Nicklas Jørn Tygesen og den 27-årige Nicklas Christian Stefansen idømt ubetingede fængselsstraffe af et enigt nævningeting

Skød ind gennem vindue
Umiddelbart efter afgivelse af flere skud løb to personer fra Panino efter den person, de havde set skyde uden for Panino. De så ham løbe hen ad Skolegade sammen med en anden, der stod ved hjørnet Skolegade/Jernbanegade, mens skuddene faldt. De to kørte hurtigt fra stedet i en mørk bil.

Politiets undersøgelser af blandt andet videoovervågning i området og teleoplysninger bragte efterforskningen på sporet af de to tiltalte.

Efterlyst flugtbil blev forsøgt skjult
Politiet efterlyste på baggrund af videoovervågningen den 20. marts 2023 en Opel Insignia, som kunne have tilknytning til skyderiet.

Den 35-årige Nicklas Jørn Tygesen, der blev overvåget, kørte den 21. marts 2023 den omhandlede bil til en adresse ved Herfølge. Her blev bilens plader fjernet, og bilen blev dækket af en presenning.

Et vidne henvendte sig til politiet med en oplysning om, at han var blevet ”bedt om at tage” en fartbøde for 35-årige Nicklas Jørn Tygesen, der var blevet blitzet ved en automatisk trafikkontrol på Farø-broen i nordgående retning den 22. januar 2023 kl. 19.36.

Den 35-årige Nicklas Jørn Tygesen blev anholdt den 28. marts 2023 og har siden været varetægtsfængslet.

Den 27-årige Nicklas Christian Stefansen blev den 24. april 2023 varetægtsfængslet in absentia (uden at være til stede) og blev fremstillet efter udlevering fra Sverige den 11. maj 2023. Han har siden været varetægtsfængslet.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Dommens resultat
Et enigt nævningeting fandt det bevist, at de tiltalte i forening og efter forudgående aftale eller indbyrdes forståelse skød mod Restaurant Panino som beskrevet i anklageskriftet.

Efter en samlet vurdering af hændelsesforløbet var det ikke bevist, at de tiltalte havde forsæt til at dræbe en person på restauranten.

Derimod fandtes det bevist, at de havde forsæt til fareforvoldelse efter straffelovens § 252, stk. 1, ved i forening og efter forudgående aftale eller indbyrdes forståelse, for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have afgivet skuddene mod Panino.

Straffen blev fastsat til fængsel i 5 år for den 35-årige Nicklas Jørn Tygesen og til 4 år for den 27-årige Nicklas Christian Stefansen.

Den 35-årige Nicklas Jørn Tygesen er tidligere straffet for ligeartet kriminalitet.

De tiltalte vil inden 14 dage beslutte, om dommen skal ankes.

De tiltalte blev varetægtsfængslet efter dom.

 

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg