Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

To mand kan fejre 40 års jubilæum i Nordtag A/S

GRÆSTED: Kurt Sørensen blev ansat i Nordkystens Tagdækning d. 21/1 1981. Det er således 1,5 år siden at Kurt havde 40 års jubilæum, men pga. corona har vi valgt at slå det sammen med René Simonsens jubilæum, som har været ansat siden d. 8/8 1982.

Kurt Sørensen er udlært slagter, men kom i en ung alder af 23 år til tagdækningsfaget, hvor han har følt at være på rette hylde i alle årene. René Simonsen er jo næsten født ind i firmaet, da han jo også arbejdede inden han blev ansat i firmaet, dagen før hans 16 års fødselsdag.

Dengang de to jubilarer blev ansat var det ikke en uddannelse at være tagdækker, alt i faget var selvlært, og det var de ældre som lærte de unge faget, som man har gjort i generationer.

– Man kan kun arbejde sammen i så mange år, hvis man respekterer hinanden og giver muligheder for at træffe selvstændige beslutninger. Jeg har altid respekteret medarbejdernes fritid og forsøgt ikke at drive rovdrift på deres ansættelse. Jeg har ligeledes altid sagt, at det ikke må være kedeligt at gå på arbejde. Hvis det bliver det, skal man finde et andet arbejde, siger direktør i Nordtag A/S, Jørgen Simonsen, i en pressemeddelelse.

Nordtag A/S afholder reception for Kurt og René Fredag d. 5. august fra kl. 13:00 – 16:00 i Mesters Corner, Mestervangen 12, Græsted.

Seneste nyheder:

Tip os!