Kriminalmagasinet Politirapporten

To personbiler kørte frontalt sammen udfor Ramløse Kirke: Spritbilist kørte med 1,26 i promille

RAMLØSE: Omkring kl. 00.30 blev de slået alarm til 1-1-2, idet to biler var kollideret med forholdsvist stor kraft udfor Ramløse Kirke.

Flere personer var kvæstet, men angiveligt ikke nogen alvorlige personskader på trods af de omfattende materielle skader.

Ulykken skete ifølge oplysningerne på uheldsstedet ved at den blå personbil, en Kia Rio, kørte ind i Ramløse by og endte ovre i modsatte vejbane.

Føreren af Kia’en kunne ikke holde bilen i sin egen vognbane, men derimod kørte direkte over i modgående vognbane hvor en Saab 93 var på vej ud af Ramløse, og dermed kolliderede bilerne med så stor kraft at stort set samtlige airbags i de to biler blev udløst.

Føreren af Kia’en var en 20-årig mand som er blevet sigtet for spirituskørsel, det skete efter han ifølge avisens kilder blæste en promille på 1,26 i alkometret. Der er udtaget en blodprøve for at fastslå promillen helt præcist, som er langt over de tilladte 0,5 i promille.

Flere ambulancer kom ud til stedet, hvor der trods kollisionen ikke var nogen fastklemte, og de to involverede bilister blev begge bragt til behandling på Hillerød Hospital.

Den 20-årige spritbilist for at få udtaget en blodprøve, og den 32-årige mand som kørte i den sorte Saab for behandling af hans skader, som umiddelbart var mindre skader.

Begge biler er totalskadede, og Gribskov Beredskab måtte sendes ud for at rydde op. De to biler blev hevet ind til siden, og vejbanen som var fyldt med vragrester, olie og div væsker fra køretøjerne, blev herefter spulet rene af brandfolkene.

Omkring kl 02.20 var der ryddet op på stedet, hvor en Falck ladvogn også kom til og fjernede en af de ødelagte biler fra stedet.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce