Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

To personer alvorligt såret af knivstik i Holbæk

Midt- og Vestsjællands Politi har indledt en større efterforskning efter at to mænd tidligt onsdag morgen er ramt af knivstik i Holbæk.

To personer blev onsdag morgen cirka kl 04.40 afleveret hårdt kvæstede foran Holbæk Sygehus. Begge mænd er ramt af knivstik.

”Der er tale om to mænd på hhv 22 og 23 år. De er begge hårdt sårede, og det har ikke været muligt at afhøre dem endnu, men vi har startet en større efterforskning op”, siger vicepolitiinspektør Kim Løvkvist fra Midt- og Vestsjællands Politi.

De to mænd er efter alt at dømme blevet såret ved et knivstikkeri, der er foregået et eller andet sted i Holbæk, men politiet kan endnu ikke sige, hvor det præcise gerningssted er.

”Men hvis der er personer, der i løbet af natten har bemærket noget mistænkeligt i Holbæk – det være sig personer eller køretøjer – så hører vi meget gerne om det på 114”, siger Kim Løvkvist.

De to mænd blev formentligt kørt til sygehuset i en bil. Men den forsvandt efter at have afleveret de to, og politiet ved endnu ikke, hvem der førte bilen.

Det er endnu for tidligt at sige noget om motivet bag det dobbelt knivstikkeri.

”Vi arbejder ud fra en tese om, at der kan være tale om et overfald i det kriminelle miljø, men vi holder også alle andre muligheder åbne. Vi er endnu i et meget tidligt stadie af efterforskningen”, siger Kim Løvkvist.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce