GEDSER / RØDBYHAVN: Onsdag klappede fælden to gange, da udviste personer forsøgte at komme ind i Danmark.
Onsdag klokken 13.00 tjekkede politiets udlændingekontrolafdeling en bil, der kom i land fra færgen i Gedser. Der var en 27-årig udenlandsk mand med i bilen, og ved nærmere eftersyn viste han sig at have et forbud mod at rejse ind i Danmark. Derfor blev den 27-årige anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, og han fremstilles torsdag i grundlovsforhør i retten i Nykøbing.
Lidt senere onsdag blev en bus, der kom i land fra færgen i Rødbyhavn, tjekket. Her var det en 30-årig udenlandsk mand, som ikke lovligt kunne rejse ind i Danmark, for han havde også et indrejseforbud, der først udløber i oktober. Den 30-årige blev anholdt klokken 19.15 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, og han fremstilles også i grundlovsforhør torsdag.