NORD: To spritbilister og en mand uden kørekort var gevinsten for et par vakse politipatruljer, under onsdagens patruljering. På knap to timer røg bilisterne i fælden i Græsted, Hornbæk og Tikøb.
GRÆSTED: Onsdag kl. 13.35 standsede en patrulje en varebil på Pårupvej. Bag rattet sad en af politiets ‘faste klienter’, en 26-årig mand fra Helsinge og da han i forvejen er frakendt retten til at køre bil, så blev bilen beslaglagt på stedet. Således var det langtfra første gang at den 26-årige blev snuppet uden kørekort.
HORNBÆK: Kl. 14.30, onsdag, standsede en patrulje på Sauntevej en spirituspåvirket fører af en personbil. Den spirituspåvirkede bilist var en 60-årig mand fra Hornbæk, han blev alkometertestet og dumpede med et hult brag. Han blev derfor anholdt og kørt ind til blodprøveudtagning.
TIKØB: Kl. 12.37 fik en patruljevogn mistanke til føreren af en personbil på Hornbækvej. Mistanken viste sig at være berrettiget idet en spirituspåvirket en 63-årig mand fra Tikøb sad bag rattet. Han blev alkometertestet, anholdt på stedet og taget med ind til prøveudtagning.