Seneste nyheder:

TV Nordkysten

To svindlere betalte med falske sedler i 7-Eleven

AARHUS: Østjyllands Politi fik mandag en henvendelse fra 7-Eleven på Immervad i Aarhus C, hvor personalet havde opdaget, at to forskellige kunder havde betalt med falske 100-dollars sedler. 

OPDATERING: De to efterlyste mænd er nu fundet, og derfor er deres billeder pt. sløret indtil Retten har afsagt dom i deres sag. Ved en dom på over et års fængsel, vil de uslørede billeder blive bragt igen.

Det første forhold var sket torsdag den 11. juli kort før kl. 06.30, hvor en mand var kommet i butikken, hvor han gik lidt rundt og lod andre kunder komme til før ham, indtil han var alene med ekspedienten. Manden købte nogle cigaretter og betalte med/fik vekslet to 100-dollars sedler, som efterfølgende viste sig at være falske.

Manden beskrives som: A; Mand, Mellemøstlig af udseende, 20-30 år gammel, 180-185 cm høj, Spinkel af bygning, Mørk i huden og med sort, kort hår og sort fuldskæg, Var iført en grå skjorte og sorte bukser, Talte dansk.

Det andet forhold er fra søndag den 21/7 kort før kl. 14.00, hvor en mand kom ind i butikken, stillede sig bagest i køen og ventede til alle kunder var ude at butikken, før han betalte for nogle enkelte varer med en 100-dollars seddel, der også viste sig at være falsk.

Manden beskrives som: B; mand, Dansk af udseende, 30-40 år gammel,180-185 cm høj, Kraftig af kropsbygning, Brunt, kort hår, Var iført en mørkegrøn t-shirt hvorpå der stod ”Smukfest Crew” og sort bukser, Havde en tydelig tatovering på højre underarm, Medbragte en sort mulepose, Talte dansk.

 

Østjyllands Politi hører gerne fra personer, der kan genkende de to mænd på billederne. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com