Fredag fik politiet en anmeldelse om, at en bil havde kørt mod færdselsretningen i Ramsherred, og da bilen vendte om, stødte den ind i en parkeret bil.
Kort efter fandt politiet frem til uheldsbilen, der nu var parkeret på Banegårdspladsen, og her traf politiet en 18-årig mand fra Ringsted, som også havde nøglerne til bilen. Han forklarede, at en bekendt havde kørt bilen, men nu var stukket af. Politibetjentene undersøgte bilen, og i bagagerummet fandt de en pistol, der var pakket ind, men der var dog ingen ammunition.
Den 18-årige blev anholdt klokken 12.15 og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om skydevåben.
Politiets videre efterforskning førte til, at en 17-årig mand blev anholdt i Ringsted klokken 17.40, og den 17-årige blev også sigtet for overtrædelse af straffeloven.
Begge de anholdte blev fremstilles i grundlovsforhør lørdag, og her blev de varetægtsfængslet frem til den 26. september.