Togentusiaster præsenterer ny togbane denne weekend

HELSINGE: Den kommende weekend er store dele af Helsinge helliget Børnefestivalen. Og selv om dagen er målrettet de unge, så er Helsinge Model Togklub vært for en stor bane for modeltog. Den kan opleves hele weekenden i foyeren til Helsingegården.

Helsinge Model Togklub (HMT, red.)har på vegne af foreningen ‘Helsinge – Danmarks Bedste Børneby’ opstillet et fantastisk flot modeltoganlæg, som fylder et gulvareal på over 25 kvadratmeter i det lokale plejehjem Helsingegården.

Banen blev skænket børnebyen, og HMT har påtaget sig ansvaret for at vedligeholde banen. Anlæg, også kaldet Utopia, er nu samlet og opstillet i Foyeren på Helsingegården, Parkvænget 20 i Helsinge.

Der er offentlig adgang dag og aften og mod et beskedent beløb på 5 kr. kan toget aktiveres via Mobilepay.

Anlægget i Helsingegården kan i størrelse og kvalitet måle sig med anlægget på Hovedbanegården, og den helt store fordel for børnefamilierne er, at de ikke længere behøver at tage til København for at se på modeltog. Nu kan de blande sig med beboerne på Helsingegården og dermed knytte bånd mellem ung og ældre.

Lokalet er dog kun midlertidigt. HMT vil i løbet af sommeren tage nye lokaler i brug, der er langt større. Det giver rum til at udleve de store planer for banen, som er at skabe et nyt attraktivt turistmål

– ikke kun for Helsinge, men for hele Nordsjælland i form af et modeltoganlæg, som med tiden gerne skulle blive det 10. største turistmål i VisitNordsjælland, lyder det selvsikkert fra den lokale togklub.

På Børnefestivalen vil klubben også være til stede for at hverve medlemmer, da man efter sommeren håber at have medlemmer i alle aldre og køn.

Arbejder stadig
Helsinge Model Togklub har dagligt til huse i Gribskov Seniorcenter i et lille lokale på ca. 32 m2. Her samles klubbens medlemmer for at arbejde videre med at smukkesere anlægget, blandt andet med huse, landskaber, bjerge og lignende. Klubben forventer at have anlægget færdigt i løbet af foråret og sommeren.

Interesserede kan søge yderligere oplysninger om HMT hos Helsinge Model Togklub via mailen: gs@gribskovseniorcenter.dk.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?