To mænd kom i den grad op at toppes på Helsinge Station tirsdag eftermiddag ved 17-tiden.
Under en højlydt og voldsom diskussion på stationen trak den ene part, en 29-årig mand, pludselig en kniv og en peberspray frem.
Den 29-årige sprøjtede mod sin modpart med pebersprayen, men ramte her på skulderen af modparten, en 53-årig mand, hvilket på ingen måde fik dæmpet slagsmålet – tværtimod.
Politiet blev alarmeret via 1-1-2 kl. 16.55, og ankom kort efter til Helsinge Station med en beredskabspatrulje og en hundepatrulje.
Betjentene fik hurtigt pacificeret den 29-årige og lagt ham i håndjern. Både kniv og peberspray blev beslaglagt på stedet og der er ingen oplysninger om at nogen skal være kommet noget alvorligt til.
Den 29-årige blev af patruljen på stedet skønnet både beruset, narkopåvirket og udadreagerende.
Manden blev derfor onsdag fremstillet ved i retten i Helsingør, sigtet for kvalificeret vold, og blev med det samme dømt for kvalificeret vold og sendt bag tremmer.