GRIBSKOV: Sprog-caféer på Gribskov biblioteker giver mulighed for at træne sit fremmedsprog, og samtidig blive en del af et fællesskab, som også har fokus på hygge og samvær.
‘Er du vild med sprog, og har lyst til at tale med nye mennesker? Kom og vær med’, skriver Gribskov Biblioteker på deres Facebookside.
Gribskov bibliotekerne har sprog- caféer, som fokuserer på sprog, men også fællesskaber, hvor fokus er på at hygge sig, mens man taler det pågældende sprog.
Der udbydes fem forskellige sprog-caféer: Tysk, Engelsk, Svensk og Fransk, på henholdsvis Helsinge og Gilleleje bibliotek.
‘Vi spiser måske en kanel-bulle eller drikker lidt engelsk te, og så snakker vi ellers sammen på det sprog som caféen mødes omkring.
Vær opmærksom på at det er hyggelige fællesskaber omkring sprog, det er ikke undervisning’, skriver Gribskov Biblioteker yderligere.
Det er altså ikke opgaver og grammatik, som er i fokus på sprog-caféerne, men derimod fællesskab og samtaler, som café brugerne kan blive del af.
‘Vores Engelske Café mødes på Helsinge Bibliotek.
Vores Svensk-, Spansk, Tysk- og Fransk Café mødes på Gilleleje Bibliotek’, præciserer Gribskov Bibliotekerne.
Du kan læse mere om sprogcaféerne her.