Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Trafikuheld hos Scandlines

HELSINGØR: Det ser altid kaotisk ud, når bilerne skal af og på færgerne i Helsingør og tilsyneladende kiksede det helt for en 72-årig svensker onsdag aften.

Ingen kom noget alvorligt til ved ulykken på færgeterminalen hos Scandlines. (Foto:AA)

Færdselsuheldet skete på Færgevej, inde på terminalområdet hos Scandlines.

Uheldet skete da en 72-årig mand fra Sverige pludselig kørte ud af sin anviste bane og kørte direkte ind i en tysk indregistreret lastbil.

Kl.18.47 blev der slået alarm til 112, og meldingen gik på to teknisk fastklemte, efter at personbilen var ramt i siden af lastbilen.

Både reddere og brandfolk kunne dog hurtigt se at skaderne ikke var så alvorlige som først antaget.

Den svenske bil fik lov til at beholde taget, idet passageren i den svenske bil kunne udtages uden at klippe bilen i stykker, mens føreren kunne stige ud selv.

Den kvæstede passager blev kørt til Hillerød Hospital til observation for piskesmæld, men vedkommende skal være sluppet meget heldigt.

Den 40-årig tyske lastbilschauffør slap ligeledes uskadt fra ulykken, som dog medførte lidt skader på både lastbil og personvogn.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce