ALLERØD: Tre indbrudstyve var i fuld gang med at udtage en rude i en villa, da ejeren pludselig overraskede tyvene.
De tre gerningsmænd fik omgående taget benene på nakken, da de blev opdaget i deres forehavende af beboeren i villaen på Anemonevej.
Gerningsmændene havde mellem kl. 23.00 og 23.15 begyndt at afliste en hel rude, og var i fuld gang med at tage den ud, da husejeren pludselig dukkede op.
De tre tyveknægte flygtede i fuldt firspring fra stedet, og politiet har fået følgende signalement af de tre tyve:
Mænd, 165-170 centimeter høje, muskuløse og alle iført mørkt tøj og tophuer. To havde sorte huer, mens en var rød.