Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Tre personer anholdt for handel med store mængder narkotika og automatriffel

NSK har tirsdag ved en koordineret aktion anholdt tre personer i Odense og Kolding. De er sigtet for at have medvirket til handel med store mængder kokain og amfetamin samt besiddelse af våben.

NSK har tirsdag formiddag anholdt en 26-årig mand i Odense og en 28-årig kvinde samt en 30-årig mand i Kolding.

Aktionen er foretaget i tæt samarbejde med Sydøstjyllands Politi, Fyns Politi og Toldstyrelsen.

De to mænd er sigtet for at have medvirket til handel med store mængder kokain samt for besiddelse af en automatriffel. Kvinden er sigtet for handel med store mængder amfetamin.

Ved ransagning af relevante adresser, konfiskerede NSK store mængder hård narkotika og et større pengebeløb.

Anholdelserne er en del af et større sagskompleks om organiseret handel med narkotika, der har tråde til udlandet.

De to mænd fremstilles i grundlovsforhør onsdag d. 25. januar kl 9:30 ved Retten i Odense med begæring om varetægtsfængsling.

Ledende politiinspektør i NSK, Michael Kjeldgaard, siger:

”Dagens tre anholdelser skal ses som en del af en større og meget omfangsrig efterforskning. De anholdte har efter vores opfattelse medvirket til handel med store mængder hård narkotika og våben. Med dagens aktion og anholdelser har vi sammen med Sydøstjyllands Politi, Fyns Politi og Toldstyrelsen fjernet et centralt led i et organiseret narkotikanetværk med tråde til udlandet.”

Grundlovsforhøret vil blive holdt for lukkede døre. Af hensyn til den videre efterforskning har NSK ikke yderligere kommentarer til sagen.

Fakta om NSK
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i dansk politi med ca. 1.000 medarbejdere. NSK håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet.

NSK understøtter desuden dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning, analyser og efterretninger. 

NSK har egen anklagemyndighed, der fører de straffesager, hvor efterforskningen har udgangspunkt i NSK’s politiarbejde. Efterforskning og strafforfølgning i NSK er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet.

De komplekse kriminalitetsområder, hvor NSK ofte vil have ansvar for sagerne, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce