Tre sigtet: Rullede store sten ud på vejbanen

Politiet har nu sigtet tre personer for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for andre omkring Nakskov.

Det er sket som følge af omfattende efterforskning af flere anmeldelser fra trafikanter om, at der lå store sten på vejen, hvor de kom kørende i bil.

Det skete natten til mandag den 26. februar i år, og på Højrebyvej skete der er færdselsuheld, da en bilist ramte en stor sten.

Der blev fundet flere andre store sten, der var rullet ud midt på vejen på Maribovej, Rødbyvej og Vesterborgvej.

Politiets efterforskning af de meget alvorlige forhold førte tirsdag frem til, at tre mænd fra Lolland er blevet sigtet i sagen.

Der er tale om to mænd på 19 år og en mand på 20 år. To af dem har været anholdt i forbindelse med afhøring, men er løsladt igen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?