Kriminalmagasinet Politirapporten

Tricktyve anholdt: Butiksansat satte efter dem i bil

Torsdag formiddag kl. 11.49 fik politiet en anmeldelse fra et supermarked på Roskildevej i Benløse om, at en ansat i bil kørte efter en polsk registreret personbil, hvori der befandt sig to mænd, som kunne mistænkes for at have forsøgt et tricktyveri over for en ældre mandlig kunde i supermarkedet.

Politiet fik ud fra den ansattes oplysninger kontakt til den polske bil på Vestmotorvejen ved Kværkeby, hvor politiet foretog anholdelse af to mænd på 29 og 35 år fra Rumænien som mistænkte i sagen.

Efterfølgende fik den mandlige kunde identificeret som en 81-årig mand fra Ringsted, der kl. ca. 11.00 i forbindelse med betaling af indkøbte varer af en fremmed kvinde var blevet gjort opmærksom på, at han havde tabt en pengeseddel på gulvet.

Den 81-årige samlede pengesedlen op og gik bagefter ud til sin bil, hvor to mænd pludselig kom og forlangte at få pengesedlen retur. Samtidig havde den ene af de to mænd fat i den 81-åriges pung, men de fik dog pengesedlen retur, inden en ansat fra supermarkedet blandede sig og advarede om de to mænd.

Herefter forlod den 81-årige stedet i sin bil, og da den ansatte så de to mænd forlade stedet i en polsk registreret bil, besluttede han at køre efter dem. Køreturen efter den polske bil bragte den ansatte rundt i Ringsted by og til Sorø, inden de to nu anholdte kørte ad Vestmotorvejen mod Ringsted, indtil de blev anholdt.

Politiet afhørte de to rumænere, som blev sigtet for forsøg på tricktyveri over for den 81-årige. Da der efter en nøje gennemgang af sagen ikke fandtes grundlag for varetægtsfængsling af de rumænere, blev de begge løsladt.

Senere vil de blive stillet strafferetligt til regnskab for forsøget på tricktyveri over for den 81-årige.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce