ALLERØD: Tre danske mænd ville se på en ovn i butikken Elplus, men de viste sig at være gemene tricktyve.
Forretningen ‘Elplus’ fik tre danske mænd, alle omkring 35 år, ind i butikken, mellem kl. 15.00 og 16.00 mandag eftermiddag.
De to af mændene bad ekspedienten om hjælp i forbindelse med en ovn, og den venlige ekspedient hjalp dem gerne.
Den venlighed blev så udnyttet af den tredje mand, for da de tre mænd igen forlod forretningen, opdagede ekspedienten at en lukket skuffe var blevet tømt for kontanter.
Ialt lykkedes det for de tre luskebukse at slippe afsted med et kontant beløb på 5000 kroner.