HELSINGØR: Tricktyve skyer ingen midler, og torsdag maste tre kvinder sig ind hos en 73-årig dame under påskud af at ville arbejde og bo hos kvinden.
Det feje trick blev udført torsdag, da en ca. 25-årig kvinde bankede på døren hos en 73-årig kvinde i Helsingør.
Den 25-årige sagde til kvinden at hun ville arbejde og bo hos hende, og den 73-årige kvinde kom uheldigvis til at åbne døren under kvindens talestrøm.
Efter at døren nu var åbnet, blev den 73-årige kvinde skubbet baglæns ind i sin lejlighed, og nu kom to kvinder yderligere til og maste sig indenfor.
Interessen for et job hos den 73-årige dame var forduftet, mens interessen nu var rettet mod kvindens tegnebog som blev lænset for ca. 3000 i kontanter.
Efter at tyvene havde stjålet pengene, forlod de hastigt stedet igen.
Uheldigvis alarmerede den 73-årige dame ikke politiet direkte, men kontaktede sin datter for at fortælle om den grimme oplevelse.
Først herefter blev politiet kontaktet og sendt til stedet, men her var de tre tarvelige tyveknægte over alle bjerge.
Nordsjællands Politi pointerer at man ikke skal åbne døren for nogen uventede gæster, ligesom alle ansatte i hjemmeplejen er udstyret med legitimation som borgeren kan se, før man lukker dem ind.
Ligeledes er det meget vigtigt at politiet kontaktes omgående efter et tyveri, og det skal ske på alarm nummeret 1-1-2
Kvinden, der bankede på hos den 73-årige dame beskrives som: A: Kvinde, 25-30 år, ca. 165 centimeter høj, spinkel af bygning og med langt mørkt hår.