Trods valgløfter om det modsatte: Nytgribskov stemmer for mere kørsel af jord til Esrum

ESRUM: En række borgere i Esrum er stærkt forundrede over Nytgribskovs beslutning om at sende en sag om et stort jordopfyldningsprojekt ved Esrumgaard til fornyet behandling i byrådet. Lokallisten havde ellers før forrige lokalvalg sendt flyers ud til folk i Esrum, der lovede det modsatte.

Har lokallisten Nytgribskov vendt på en tallerken, når det gælder modstanden mod et jorddeponi ved Esrum? Det spørger en gruppe borgere sig selv om, efter at den lokale liste på seneste klimaudvalgsmøde stemte for at sende en sag om et nyt jordprojekt ved Esrumgaard videre til fornyet behandling i byrådet.

Den højre cirkel markerer det nye område. Cirklen til venstre viser det nuværende område, som allerede er ved at blive fyldt op. Grafik: Gribskov Kommune.

Projektet går ud på at fylde et større markareal med jord hentet fra diverse byggeprojekter. Tanken er at nivellere området, men planerne møder modstand fra særligt naboer og Danmarks Naturfredningsforening. De frygter for både naturen og grundvandet, såfremt jord fra byggeprojekter i øget grad bliver tilkørt området, som er placeret nær Esrum Sø og over et større grundvandreservoir.

På seneste møde i klimaudvalget, skulle der tages stilling til, hvorvidt man skulle gå videre med projektet og sende planerne ud i en nabohøring.

Det valgte et spinkelt flertal i Klimaudvalget at vende tommelen ned for, men mindretallet krævede sagen  sendt videre til byrådet, som derfor i morgen, tirsdag, får lov at stemme om samme sag.

Anmodningen om at sende sagen videre til byrådet sker på trods af, at et flertal bestående af SF, Enhedslisten, Konservative og Dansk Folkeparti ved en afstemning i klimaudvalget ønskede at give et klart afslag på blandt andet at sende et udkast til en kommende miljøgodkendelse i offentlig høring.

Det afslag ønskede Nytgribskov, Socialdemokraterne og Venstre ikke at bakke op om.

DN: Hvem er planerne for?
I Danmarks Naturfredningsforening mener man, at der tale om privatøkonomiske interesser og ikke samfundsmæssige hensyn, når der gives tilladelse til et nyt stort jordprojekt på markerne.

“En jorddeponering i den anførte størrelse vil helt klart påvirke ådalen og landskabskarakteren i det kulturhistoriske område, ligesom det allerede eksisterende kæmpe jorddepot i Esrum voldsomt har ændret Esrum Ådals udseende. Tag for eksempel et kig ind over det eksisterende jordtip fra Villingerødvej. Man kan i den pågældende sag ikke tale om væsentlige samfundsmæssige hensyn”, skriver foreningen i et åbent brev til byrådet i anledning af tirsdagens behandling.

Kovending?
Samme synspunkt deler en større gruppe naboer til markerne i Esrum. De undrer sig især over Nytgribskovs tilsyneladende kovending.

Gruppen har udsendt flere debatindlæg og foretaget underskriftindsamlinger i deres kamp mod jordtilkørsel til markerne nord for Esrum Sø, og medlemmerne var af den overbevisning, at netop Nytgribskov støttede deres indsats. Den tillid er nu væk, forklarer en af gruppens medlemmer, Helle Schultz til netavisen.nu:

Nytgribskov var før kommunalvalget i 2017 ude at love borgerne at kæmpe imod et jorddeponi ved Esrum. Nu har partiet tilsyneladende ændret holdning. Grafik: Nytgribskov.

“Partiet stemte i udvalget for, at sagen om et nyt jorddeponi på Esrumgaard skal gå videre. Betyder det, vi ikke kan stole på Nytgribskov? Hvorfor har listen vendt på en tallerken?”, spørger Helle Schultz i en mail sendt til Netavisen.nu og peger på, at lokallisten tilbage i 2017 sendte valgkort ud til borgerne med løfter om at kæmpe imod jorddepoter ved Esrumgaard.

Anders Gerner Frost: Situationen en anden
Den holdning er nu en anden, forklarer Anders Gerner Frost.

“Det omtalte postkort er tilbage fra forrige valgkamp for snart fem år siden (2017). Kortet blev dengang omdelt af en enkelt lokal kandidat i daværende valgkamp. Der er sket meget siden, og den omtalte sag der er udvalgsbehandlet er en helt anden sag en de oprindelige udfordringer der var i Esrum”, forklarer han i et mailsvar til netavisen.nu.

Han peger på, at problemstillingen i dag er en anden:

Anders Gerner Frost (NG). Foto: Presse.

“Problemerne den gang handlede om en landzonetilladelse til opfyld af jord, givet tilbage i 2014. Den omtalte sag her har et helt andet afsæt, og når man har været med til at sætte historisk gang i en kommune, som vi var i sidste byrådsperiode, med byggerier i hele kommunen, ja så må man også være med til at finde løsninger på jorddeponi”, forklarer han og uddyber:

“Altså vil man afvikle en kommune og lukke skoler eksempelvis eller vil man byudvikling? Men det er vigtigt for mig at understrege, at det er et ældre valgpostkort der er gemt og at det ikke var en del af valgkampen i 2021, at vi var imod jorddeponi”, svarer han.

Man har et standpunkt…
Han understreger dertil, at en politisk holdningsændring ikke er noget unik i lokalpolitik.

“Jeg tror, du vil kunne finde rigtig mange eksempler på, at vi kommunalpolitikere ændrer holdninger til konkrete spørgsmål på en femårsperiode, det er en nødvendighed i dagens Danmark og med de pressede aftaler vi kommuner skal agere efter fra staten”, svarer han.

Sagen om, hvorvidt kommunen skal gå videre med det nye jorddeponi bliver behandlet på byrådsmødet i morgen, tirsdag. Hvis du gerne vil følge med i mødet, kan du klikke på videoen herunder et par minutter inden mødestart kl. 19.