Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Tungvognskontrol på Bornholm: 50% af kontrollerede køretøjer var ikke i orden

Lastbiler, varebiler og busser blev vinket ind til kontrol på havnen i Rønne, da Tungvognscenter Øst mandag og tirsdag var på tungvognskontrol på Bornholm.

Omkring 57 tunge køretøjer blev stoppet på en to-dages kontrol på Bornholm i denne uge. Der blev skrevet sager på 27 af de standsede køretøjer, og flere sager på en del dem.

En fjernbus ankom fra færgen i Rønne mandag med passagerer, men fik ikke lov til at tage nye passagerer med retur til Ystad på grund af flere fejl. Bussens brandslukker var ikke godkendt siden 2017, selvom den skal trykprøves hvert femte år. Bussen havde ingen nødhammer, og den havde to dæk, der var nedslidte. Efter en samlet vurdering af sikkerheden fik bussen et kørselsforbud.

Sent mandag eftermiddag blev en varebil fyldt med flyttegods stoppet ved færgelejet, hvor det viste sig at flyttefirmaet hverken havde styr på papirer eller køretøj. De to flyttemænd var ikke ansat i firmaet, og de havde ingen tilladelse til at køre med gods. Varebilen var ikke korrekt indregistreret, og begge fordæk var nedslidte. Flyttebil og gods strandede derfor i Rønne, da den ikke fik lov at køre videre. Flyttefirmaet kan forvente et femcifret bødekrav i sagen.

Nedslidte dæk på flere lastbiler
Tirsdag blev varebil med et stort læs fliser på en trailer stoppet på øen. Chaufføren fik en sigtelse for ikke at have sikret sit gods ordentligt, da fliserne i tilfælde af en opbremsning var i stor risiko for at falde af.

Tre lastbilchauffører havde ikke styr på, at deres kørekort til de tunge kategorier skal fornys hver femte år. Derfor venter der nu både vognmand og chauffør en bøde.

Flere af de stoppede lastbiler havde nedslidte dæk, og en enkelt lastbil havde to dæk, som var så nedslidte, at trådnettet i dækket stak frem. Den fik også et kørselsforbud, indtil det er bragt i lovlig stand.

“Generelt så vi desværre mange køretøjer med meget nedslidte dæk. Det giver en væsentlig øget risiko for, at dækket kan springe under kørslen og forårsage farlige situationer i trafikken.” siger politikommissær, Henrik Haensel, der er leder af Tungvognscenter Øst.

Færdselsbetjentene bemærkede på vej hjem fra kontrollen en meget larmende personbil i færgelejet. De foretog en lydmåling af bilen, som viste sig at larme langt mere end tilladt. Målingen lød på 96 Db, hvilket var 20 Db mere end tilladt. Bilisten indrømmede, at resonanspotten var fjernet, og der sad en sportspotte på bilen. Udover en bøde blev bilen indkaldt til syn.

“Med sager på omkring halvdelden af de kontrollerede køretøjer, så viser det os samtidig, at der er et behov for at holde kontroltrykket på Bornholm” slutter Henrik Haensel.

Tungvognscenter Øst står for tungvognskontrollen i hele Østdanmark.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce