Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Tusindvis af elever og ansatte ramt: Hackere stjal persondata fra uddannelsessteder

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer virksomheder, institutioner og private til straks at anmelde denne type sager, så de kan blive efterforsket. Der er tale om cyberangreb på fem skoler, EUC Syd, Sønderborg Statsskole, Gråsten Landbrugsskole, Privatskolen-Als og Sønderborg International School.

Syd- og Sønderjyllands Politi er i dag blevet bekendt med, at kriminelle har skaffet sig adgang til personfølsomme data hos en række uddannelsesinstitutioner i Sønderjylland og efterfølgende lækket materialet.

Hackerne havde krævet ca en million kroner, betalt i Bitcoins, for ikke at lække de stjålne data, såsom personnumre, hemmelige adresser, og oplysninger om mindreårige.

Kravet blev ikke imødekommet og data blev herefter lækket af hackerne.

Politiet indleder nu en dialog med uddannelsesstederne samt deres IT-driftsfællesskab med henblik på at få hændelserne anmeldt, så politiet kan indlede en efterforskning.

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer desuden virksomheder, institutioner og private til at anmelde lignende hændelser til politiet.
– Det er vigtigt, at man anmelder denne type kriminalitet til politiet. Dels for at vi kan indlede en efterforskning, dels for at vi kan få et overblik over de kriminelles metoder og problemets omfang, understreger vicepolitiinspektør Søren Rønnov fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Er du blevet udsat for cyberangreb eller har du brug for gode råd
Via Politiets Servicecenter på 1-1-4 kan du inden for tidsrummet kl. 07.00 – 20.00 på hverdage blive viderestillet til personale, der har særlig viden om cyberangreb.

Du bør anmelde forholdet hurtigst muligt, da mange af de digitale spor, politiet skal bruge i efterforskningen, ofte bliver overskrevet eller slettet af de kriminelle.

Som virksomhed er det væsentligt at vide, hvad der sker, når du anmelder et cyberangreb til politiet.

Du kan læse mere her. 

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive til politiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) via adressen pol-nc3-erhverv@politi.dk. Bemærk, at adressen ikke kan anvendes til anmeldelser.

Har du brug for vejledning om digital sikkerhed og hjælp til forebyggelse af cyberangreb, kan du ringe eller skrive til Cyberhotline for digital sikkerhed.

Bag hotlinen står Digitaliseringsstyrelsen og Center for cybersikkerhed. Læs mere her eller ring på 33 37 00 37.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce