ØRBY: Hvert efterår er der ekstra travlt på de lokale vingårde i Nordsjælland. På et tidspunkt skal alle druerne af deres stilke og presses, så den saftige væske kan sættes til gæring. Det sker ved hjælp af frivillige, der gerne bruger et par timer på at plukke druer ganske gratis.
TV Nordkysten var med, da der tidligere på måneden blev plukket vindruer på Ørby Vingårds marker ud for Ørby.
Se indslaget her og bliv en smule klogere på, hvordan sådan en høst foregår, og hvad der gør en god vin.
Vil du gerne være med til at plukke druer til næste efterår, så gælder det om at tage fat i en af de lokale vingårde for at blive skrevet op. Det er nemt, og de er altid taknemmelige for al den hjælp de kan få. I bytte for din arbejdstid serveres der frokost, ligesom du får en flaske vin med hjem til aftensmaden eller en anden god lejlighed.