SNEKKERSTEN: En sten var det simple indbrudsværktøj, som der blev benyttet på Roret i Snekkersten.
Tyven knuste en rude ind til lejligheden, og kom på den måde indenfor.
Tyveriet skete onsdag mellem kl. 09.00 og 14.00, og en del af udbyttet blev en hel del sølvbestik bestående af knive, gafler, skeer og øser.
Udover arvesølvet, så forsvandt der også et Visa-Dankort som tilhørte lejlighedens 69-årige beboer.
Tyven fik efterfølgende hævet ialt 15.000 kroner på kortet, inden det blev spærret.