GRØNHOLT: En tyv har formentlig fået sit livs chock, da han forsøgte at kravle ind i et hus onsdag eftermiddag. Indenfor ventede et sæt store tænder på tyven.
(Modelfoto)
Det blev kun til et indbrudsforsøg på Grønholtvej, onsdag eftermiddag.
Først havde tyven brugt tid på at opbryde et vindue, og da det endelig gav efter var tyven i gang med at kravle ind – men der var en detalje som tyven ikke havde set.
Morris var nemlig hjemme, og han er en stor kleppert af en Schæferhund på hele 60 kilo.
Synet af den store schæfer har formentlig fået tyven på andre tanker i en vis fart, ihvertfald er gerningsmanden flygtet i fuld firspring fra stedet uden at få noget med sig.
Morris har formentlig fået nogle flere klap og et kødben af ejeren efterfølgende.