GILLELEJE: En tyv med lange fingre og tålmodighed, er sluppet afsted med 10 stk PH lamper fra en ejendom.
En villaejer på Sophienlund Allé i Dragstrup har grund til at være ekstra ærgerlig efter et tyveri af hans udendørslamper.
Lamperne er i kobber, men det er næppe den værdi som tyvene er gået efter. Hver enkelt lampe er af designeren PH, og udgør angiveligt en værdi på ca. 12.000 i nypris – pr stk – og tyven er således sluppet afsted med værdier for ca. 120.000 ved sit tyveri.
Selve tyveriet er begået i tiden mellem søndag eftermiddag kl. 15.00 og tirsdag aften kl. 21.00
Tyven har dog måttet arbejde for sine tyvekoster, samtlige lamper var boltet grundigt fast til muren og det har derfor taget en rum tid at afmontere de 10 lamper.