Allerød: En familie blev vækket, og en indbrudstyv fik formentlig sit livs forskrækkelse ved et indbrud på Skolelodden, natten til torsdag.
En sovende familie fik sig noget af en forskrækkelse, torsdag morgen omkring kl. 04.50, da de blev vækket af en indbrudstyv som var i fuld gang med at mase sig ind gennem et vindue i deres ville på Skolelodden.
Familien vågnede da tyven lystigt larmede løs og ingen var i tvivl om at vinduet til soveværelset var ved at blive brudt op.
Tyven havde formentlig ikke observeret at der rent faktisk var folk hjemme i huset, og derfor han tyven formentlig haft brug for et sæt nye underbukser, da et familiemedlem begyndte at råbe op inde i huset.
Indbrudstyven har forsøgt at få et vindue op, som stod på klem og han har benyttet sine hænder til opbrydningen.
Betjente som kort efter var fremme på stedet har sikret sig de fine fingeraftryk fra indersiden af vindueskarmen, som tyven har efterladt.
Der blev i sagens natur ikke stjålet noget i forbindelse med indbruddet, udover den sidste rest af en god nattesøvn fra familien.