Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Tyve stoppet med messing i bilen

FREDENSBORG: Tre unge mænd blev anholdt i nat kl. 02.18 efter de blev standset i en bil, fyldt med skrotmetal i form af bla. messing.

De tre mænd mistænkes for at have stjålet metallet et ukendt sted, messing og kobber er en vare som tyvene ofte stjæler.

Natten til fredag kl. 02.18 standsede en politipatrulje en bil på Hillerødvejen ved Kratbjerg.

Betjentene stoppede bilen rent rutinemæssigt, men det varede kun et øjeblik før betjentene opdagede de havde gjort en god fangst.

I bilen fandt betjentene diverse messing og andet skrotmetal, og ingen af de tre anholdte kunne komme med en god forklaring på hvor de havde det fra.

Derfor blev alle tre, to 18-årige mænd fra Hillerød og en 22-årig mand fra Helsingør, anholdt og sigtet for tyveri af metallet i bilen.

Føreren af bilen, ukendt hvem af de unge det er, blev endvidere sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

 

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com